{{brizy_dc_image_alt entityId=

Jessie Egedal Selch

Eksamensklienter


Søger eksamensklienter til terapiforløb med opstart i august, i forbindelse med afsluttende eksamen på 4 år.

Som en del af min afsluttende certificering søger jeg et mindre antal klienter til et individuelt terapiforløb på 8-12 sessioner.

Jeg søger dig, som er klar til at undersøge de følelsesmæssige mønstre, der påvirker dit liv, dine relationer og dit forhold til dig selv.

Forløbet egner sig særligt til dig, som har levet lidt liv, gjort dig erfaringer og er nysgerrig på, hvad der ligger bag de mønstre, du gentager, også når du egentlig ønsker noget andet.

Måske genkender du:

• At du ofte er hårdere ved dig selv, end du er ved andre.
• At du har svært ved at mærke eller udtrykke dine egne behov.
• At du tager ansvar for andres trivsel, men glemmer dig selv.
• At du føler dig fastlåst i mønstre eller reaktioner, som ikke længere gavner dig.
• At du bærer på sorg, tab eller livserfaringer, som stadig påvirker dig.
• At du længes efter mere ro, autenticitet eller retning i dit liv.

Du behøver ikke stå midt i en krise for at gå i terapi. Mange opsøger et forløb, fordi de ønsker større selvindsigt, bedre kontakt til deres følelser og en dybere forståelse af det, der former deres liv og relationer.

Jeg tilbyder et trygt, nærværende og fortroligt rum, hvor vi sammen udforsker det, der fylder hos dig. Hos mig er der ikke forkerte følelser, og ingen problemstillinger er for små eller for store.

Jeg er uddannet stresscoach og sorgvejleder og har gennem de sidste 15 år arbejdet med mennesker, som har stået midt i livskriser, sorg, stress, infertilitet, skilsmisse og andre store livsforandringer. Erfaringen har lært mig, at varig forandring ofte begynder med modet til at møde sig selv med nysgerrighed, ærlighed og medfølelse.

Praktisk information
• 8-12 individuelle sessioner
• 350 kr. pr. session
• Samtaler i min praksis i Espergærde eller København
• Opstart i august
• Jeg modtager løbende supervision for at sikre høj faglig kvalitet

Er du nysgerrig på, om forløbet kunne være noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.

Jeg ser frem til at tale med dig

De bedste hilsner

Jessie

{{brizy_dc_image_alt entityId=

Copyright EFT-INSTITUTET 2026 © | Cookiepolitik | Privatlivspolitik | EFT

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Kontakt

Dorthe Johnson

Administrativ koordinator

Mandag - fredag:

kl. 9.00 - 14.00