Vil du være træningsklient hos mig?
Mit navn er Mia Helleshøj, jeg er 4. årsstuderende på EFT-instituttet og jeg søger en eller flere træningsklienter med opstart fra slutningen af august 2026. Træningsterapi er en vigtig del af undervisningsforløbet til psykoterapeut og jeg modtager obligatorisk supervision, så jeg kan hjælpe dig bedst muligt.
EFT står for Emotions Fokuseret Terapi og kan være for dig, der:
- Ikke rigtig trives i dit liv?
- Igen og igen bliver overrasket over dine egne reaktioner?
- Kan mærke, at der er noget indeni, der ikke stemmer?
- Har en længsel efter at føle dig mere levende og fri?
Jeg er nysgerrig på hvordan vi samarbejder inden i med os selv. Som mennesker mødes vi, med det, som vi nu har med os til at danne relationer og det, som vi har med os kan nogle gange være snubletråde i forhold til hvad vi længes efter at gøre og til at forbinde os med andre.
Med EFT vil jeg sammen med dig undersøge hvordan eventuelt gamle følelser kan forstyrre og måske ligefrem styre handlinger og relationer på en måde, som ikke er hjælpsom for dig i dit liv i dag. Min erfaring er, at følelser der mødes kan omdannes til indre ressourcer, ressourcer, der kan hjælpe dig til at træde mere ind i dit liv og få en bedre kontakt med hvad du vil og måske ikke vil i det liv, som er dit.
Om mig, jeg er 53 år, bor på Frederiksberg og jeg er gift ind i en sammenbragt familie med fire voksne børn. Min oprindelige uddannelse er cand.scient.soc.
Praktisk
Samtalerne varer 60 minutter, koster 350 kr. og foregår på EFT-instituttet, der ligger i Borgergade 28, 2. sal, København K. Beløbet dækker min supervision.
Jeg har tavshedspligt og er desuden medlem af Dansk Psykoterapeut Forening.
Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.
Telefon 2699 6462
Mia.helleshoj@gmail.com



