Skab mærkbar forandring med Emotions-Fokuseret Terapi
• Står du i en svær livssituation?
• Forstår du ikke dine følelser og reaktioner?
• Er det vanskeligt at sætte sunde grænser?
• Oplever du indre uro, ængstelighed eller nervøsitet?
• Føler du dig trist, nedtrykt eller modløs?
• Er du selvkritisk eller har problemer med selvværdet?
Så kan du have gavn af den evidensbaserede metode: Emotions-Fokuseret Terapi (EFT).
Emotionsfokuseret terapi (EFT) er en oplevelsesorienteret, forskningsbaseret psykoterapi, der tager udgangspunkt i følelsers centrale rolle i menneskers oplevelse af sig selv og deres relationer.
Som en del af afslutningen på min 4-årige uddannelse som EFT-Psykoterapeut tilbyder jeg terapiforløb på 8-12 sessioner i perioden aug-nov 2026.
I et nærværende og trygt rum, kan vi sammen undersøge det, der fylder i dit liv. I terapien arbejder vi med dine følelser som nøglen til forandring. Du får støtte til at bearbejde vanskelige følelser, så gamle mønstre kan ændres og du opnår større klarhed, indre ro og bedre trivsel.
Form: Individuelle samtaler af 60 min
Pris: 350 kr. pr. session
Praksis: Østerbro, København
Jeg er oprindeligt uddannet arkitekt og har i mange år skitseret, formgivet, udviklet, planlagt, styret og skabt fysiske rammer med mennesket i fokus. Jeg har hele vejen været optaget af, hvordan jeg bedst muligt holder rum for den kreative proces. Rum, der skaber meningsfulde resultater ikke kun fagligt, men også personligt for den enkelte deltager i projektet.
Jeg har desuden i en årrække været frivillig i Røde Kors projektet ”Fra bolig til hjem”, hvor voldsramte kvinder får støtte til at etablere et nyt hjem efter at have boet på krisecenter.
Jeg er studiemedlem af Dansk Psykoterapeutforening og arbejder iht. foreningens etiske retningslinjer. Jeg har tavshedspligt og modtager løbende supervision.
Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre mere om, hvordan et terapiforløb kunne se ud for dig.



