Trænings klienter søges – Emotionsfokuseret psykoterapi tilbydes:
Er du interesseret eller nysgerrig på, hvad et terapeutisk forløb kan gøre for dig og dit liv, eller kender du nogen, der leder efter kvalificeret terapi, som kan skabe positiv forandring i deres liv, så læs med her:
Hvad er Emotionsfokuseret terapi – og hvordan kan jeg hjælpe dig:
Emotionsfokuseret terapi ( EFT) er centreret omkring vores følelsers essentielle betydning for god psykologisk trivsel og alment velvære. Vores følelser er skabt til, at fungerer som et pålideligt navigationsapparat, der skal sikre os, at vi er tro mod os selv og varetager vores behov.
EFT retter sig dermed mod at skabe kontakt til ens adaptive følelsestilstande, som netop sikrer, at ens behov, ønsker og drømme bliver varetaget.
EFT tager afsæt i at udvikle integration mellem krop, emotioner og kognition, således at vi skaber god forbindelse til alle dele af os selv, og dermed kan udfolde vores fulde potentiale.
Kroppen med vores iboende følelser besidder en visdom, vi mennesker har brug for at lytte til og tage seriøst. Megen psykologisk lidelse er bundet i, begrænset kontakt til vores krop og følelser, vi lever såkaldte ” hoved liv ” hvor vi fungerer mentalt, uden at få mærket efter, i tilstrækkelig grad, hvilke budskaber vores krop og følelser har. Det betyder at vi risikerer at forlade os selv, miste os selv og slet ikke får taget os selv og vores behov tilstrækkeligt alvorligt. Vores følelser bor i vores krop, og derfor er det så vigtigt, at arbejde med kontakten til sin krop og lære sin krops signaler at kende.
Almenmenneskeligt er vi ofte, i varierende omfang, i en form for indre og /eller ydre konflikt, mellem at balancere imellem vores egen integritet og samarbejdet / kontakten med vores relationer. Sunde og meningsfulde relationer er altafgørende vigtige for os mennesker. Samtidig er kontakten og relationen til dig selv fundamental, og kvaliteten af denne, bestemmer i overvejende grad din psykologiske trivsel og din samlede livskvalitet. EFT er unik til at arbejde med denne vitale balance.
I EFT arbejder vi med, at du får skabt kontakt til dig selv og dine behov.
Terapien er en unik mulighed for, at du får bevidsthed på egne livshæmmende mønstre og smertefulde tematikker, som i fortiden var vigtige overlevelsesstrategier, men som i nutiden ikke længere hjælper dig, og som oftest smerter dig. I EFT er det muligt at arbejde med heling og transformation indenfor mange forskellige smerteområder.
Vi arbejder i terapien, oplevelsesorienteret og i nuet, og det er præcis det du finder vigtigt, som danner grundlag for terapien.
Hvornår kan det være relevant at søge terapi:
Der er utrolig mange forskellige årsager til at have behov for, at søge terapeutisk hjælp. De følgende mange eksempler er for, at illustrerer dette:
Mistrivsel af enhver art, indre uro, kropslig uro, angst, depression, ensomhed, sorg, skam, vrede, håbløshed, manglende glæde, lavt selvværd, hård selvkritik, tvangshandlinger, manglende følelsesmæssig trivsel, omsorgssvigt (udviklingstraumer), akutte traumer, kriser, seksuelle overgreb, parfoldholds problemer, ønske om at udvikle sit forældreskab, personlig udvikling, mestring af hverdags og arbejdsliv og mange andre årsager.
Måske kender du ikke årsagen, men mærker i stedet noget diffust og uidentificeret du ønsker terapi til. Måske kan det hjælpe dig i beslutningen, om valg af opstart af terapi, at forholde dig til, om du oplever der er ”noget ”, der forhindre dig i at leve, det liv du gerne vil leve. Forhindringen du evt. får øje på, kan være et godt sted at begynde terapien ud fra.
Uanset hvad du ønsker at arbejde med og bringe ind i terapien, er jeg klar til, at vi kan arbejde terapeutisk med det.
I terapien får du et empatisk og helt fortroligt rum, hvor jeg støtter dig nænsomt, omsorgsfuldt og på dine præmisser, til at du får kontakt til det, der forstyrrer dig, forhindrer dig eller smerter dig i dit liv.
Min fornemmeste opgave som terapeut er at du føler dig set, mødt og forstået, i det der er vigtigt for dig.
Alle dine følelser er hjertens velkomne og har sin historie samt sin berettigelse. Jeg vil møde dig med stor forståelse, omsorg og respekt. Samtidig vil jeg hjælpe dig til, at du får styrket kontakten til dine adaptive følelser, da en god og stærk kontakt til dine adaptive følelser, vil give dig nye handlemuligheder og styrket psykologisk trivsel, med stort transformationspotentiale, så du kan forme dit liv, præcis som du ønsker dig.
I mit terapeutiske virke er min passion at hjælpe mine klienter til, at de får udviklet en høj grad af selvindsigt og selvomsorg, ud fra at være i kontakt med sine adaptive følelser..
Der er ikke nogen eller noget der skal ” fikses ” i terapi. Du er allerede præcis som du skal være. Jeg forstår mennesker ud fra, ”hvad der er hændt dem”, og ikke ud fra, en tanke om, at der er noget galt med dem. Alle mennesker har forskellige livsomstændigheder, vilkår og smerte som påvirker deres liv, og terapiens muligheder er set fra mit perspektiv, at klienten støttes og styrkes i,” at tage hele sig- til sig”, så man får et adaptivt fundament inden i sig, til at være med alle de mangfoldige følelsestilstande fra glæde til sorg og alt derimellem.
Jeg arbejder terapeutisk med at støtte mine klienter til personlig vækst, i form af øget
følelsesmæssig trivsel, hvor klientens selvværd og selvforståelse styrkes, med kontakt til deres iboende ressourcer, så autenticitet og meningsfuldhed udfoldes hos den enkelte klient. Hvis du har lyst til at læse yderligere omkring Emotionsfokuseret terapi, er der et link her: https://eft-instituttet.dk/om-eft/emotions-fokuseret-terapi/mere-om-emotions-fokuseret-terapi/
Ligeledes følger terapien Dansk Psykoterapeut forenings retningslinjer:
https://psykoterapeutforeningen.dk/raadgivning-og-karriere/fag-og-etik/etikregler
Min profil:
Jeg har over 25 års erfaring med professionelt relations arbejde med børn, unge, voksne og familier. Jeg er uddannet sygeplejerske i 1997, og har i hovedparten af mit arbejdsliv, arbejdet med udgangspunkt i min sygeplejefaglige baggrund, hvor jeg har været Psykiatrisk sygeplejerske og Social mentor for mennesker i alle aldre, med vidt forskellige sårbare livsomstændigheder, psykiatriske diagnoser samt krise og traume tilstande.
Aktuelt og de seneste 3 år har jeg arbejdet som Familiebehandler, hvor min fornemmeste opgave er at styrke børn, unge og deres familier i deres trivsel, herunder sikre børn og unge det bedst mulige udviklingspsykologiske udgangspunkt. I arbejdet som familiebehandler arbejder jeg med mangfoldige og komplekse problemstillinger, og har stor erfaring i at arbejde med både udviklingstraumer og akutte traumer. Ligeledes har jeg en grundlæggende tilgang hvor jeg arbejder med styrkelse af forældreskabet, da barnets udvikling går gennem forældrene, hvilket betyder at jo stærkere selvindsigt og selvforståelse forældrene har af egne mønstre og tematikker, jo bedre kan de sikre deres barns udvikling og trivsel.
Rent privat kan jeg oplyse at jeg er 52 år, gift og mor til 3 børn, på 17, 20 og 22 år.
Hvor foregår terapien:
Terapien kan foregå dels på EFT- instituttet, Borgergade 28, 2 sal, 1300 København K. eller centralt i Holbæk. Jeg har mulighed for fleksibelt at tilbyde terapi i dag, aften og weekend.
Jeg glæder mig meget til at høre fra dig, og du er meget velkommen til at kontakte mig uforpligtende for spørgsmål og uddybende information.
Kærlig hilsen
Charlotte