Posttraumatisk stress (PTSD) og komplekse traumer (udviklingstraumer) er alvorlige psykiske vanskeligheder, der opstår som følge af belastende og overvældende livsbegivenheder.
Forskning viser, at både EFT og EFTT er forbundet med betydelige reduktioner i traumerelaterede symptomer samt forbedringer i emotionel regulering og generel psykologisk funktionsevne hos mennesker med PTSD og komplekse traumer.
Målet med efteruddannelsen i EFTT er at gøre deltagerne klar til at arbejde med traumer i overensstemmelse med den emotionsfokuserede terapi forståelse af komplekse traumer.
EFTT adskiller sig ved et særligt fokus på forestillet konfrontation med traumatiske minder samt en empatisk og oplevelsesorienteret udforskning af klientens indre oplevelser. Dette arbejde understøtter udviklingen af mere adaptive følelsesmæssige responser, reducerer uhensigtsmæssige mestringsstrategier og bidrager til bearbejdning og integration af traumeminder.
Efteruddannelsen giver en dybdegående introduktion til forståelsen af kompleks traumatisering med særligt fokus på, hvordan narrative og emotionelle processer bidrager til udviklingen og vedligeholdelsen af psykiske vanskeligheder.
Efteruddannelsen er bygget op om 2 moduler af 3 dages varighed.
Undervisningen veksler mellem teori, videodemonstrationer af terapi samt superviseret færdighedstræning i mindre grupper. Der er fokus på at omsætte EFT’s grundprincipper til praksis i arbejdet med klienter med komplekse traumer gennem alle faser af et EFTT-forløb.
Modul 1
Modul 2
Litteratur på kurset
Paivio, Sandra C. & Pascual-Leone, Antonio (2023): Emotion-Focused Therapy for Complex Trauma – An Integrative Approach. American Psychological Association.
Lyngsted Kjersti (2024): Komplekse Traumer. I Hagen, Anne Hilde Vassbø & Stiegler, Jan Reidar (red.) (2024): Terapeutens håndbok i emosjonsfokusert terapi. Empty Chair Publishing.
Efteruddannelse i Emotionsfokuseret Terapi for Traume (EFTT) er målrettet praktikere, der allerede har et grundlæggende kendskab til emotionsfokuseret terapi, og som ønsker at videreudvikle deres kompetencer i arbejdet med komplekse traumer.
Jesper Ryder, psykoterapeut MPF
"*" indikerer påkrævede felter
Copyright EFT-INSTITUTET 2026 © | Cookiepolitik | Privatlivspolitik | EFT
