Terapi til favorabel pris
Jeg er ved at færdiggøre min uddannelse til psykoterapeut på EFT-instituttet (Emotions Fokuseret Terapi). Efter sommer tilbyder jeg trænings-terapi forløb til en favorabel pris (350 kr. i timen, som går til at medfinansiere min supervision hos en erfaren terapeut).
I et terapiforløb har du mulighed for at bliver klogere på dig selv og få bearbejdet de udfordringer, som du står overfor i dit personlige eller arbejdsmæssige liv:
- Måske oplever du udfordringer i nogle af dine nære relationer?
- Måske oplever du, at du har svært ved at håndtere nogle af dine kolleger eller din chef på en hensigtsmæssig måde?
- Måske har du svært ved at holde fast i det, du selv har behov for?
- Måske er du god til at bebrejde dig selv, når tingene ikke går efter en snor?
- Måske står du et svært sted i livet – teenagebørn, gamle forældre, skilsmisse?
Et terapeutisk forløb er ikke en mirakelkur, men jeg kan hjælpe dig med at forstå, hvad der er på spil, og give dig afsæt for at håndtere udfordringerne og leve dit liv i bedre balance med dig selv og dine behov.
Jeg selv er 60 år og arbejder som selvstændig med lederudvikling, coaching og rådgivning. Jeg har været leder i 25 år og besluttede for tre år siden, at jeg ville have et mere fleksibelt arbejdsliv, hvor jeg kan bruge min tid på det, jeg synes er mest interessant, og lære noget helt nyt. Jeg er gift med Anders på 32. år (!) og har tre børn og tre børnebørn. Jeg har selv erfaring for, at terapi kan være en kæmpe-hjælp til at få et endnu bedre liv. Simpelthen.
Ring eller skriv – også hvis du bare har lyst til en snak om, hvad det går ud på.
Mail: agnete.gersing@gmail.com
Mobil: 20861004