Jette Lyager underviser i Seksuelle overgrebsproblematikker på EFT-instituttet.
Jette er uddannet Social rådgiver og har derudover en 3 års psykoterapeutisk uddannelse og 3 års overbygning på Hildebrandinstituttet.dk i analyse og behandling af seksuelle overgreb og andre alvorlige omsorgssvigt. Hun er Certificeret som Somatic Experiencing Practitioner. En 3-årig uddannelse i Peter Levines metode til behandling af følger efter kriser, chok og traumer.
Hun har mange års erfaring i psykoterapi med voksne mænd og kvinder der lider af senfølger efter seksuelle overgreb i barndom/ungdom samt psykoterapi med mænd og kvinder, der i voksenalderen har været udsat for seksualiseret vold eller krænkelser som f.eks. voldtægt, sexchikane, digitale krænkelser.
Derudover har Jette mange års erfaring med undervisning i senfølger efter seksuelle overgreb inden for offentlige og private institutioner, læreranstalter og psykoterapeutiske uddannelser.
Jette har sammen med sin søster Lone Lyager Klinik for incestterapi. De har sammen skrevet bogen: ”At bestige bjerge. Gruppeterapi med seksuelt misbrugte mænd”. Klims forlag.